Det har været en GOD weekend!! Ikke en nejfri weekend som håbet, men absolut en bedring. I går brugte vi en hel dag på Vestegnen, med fokus på god mad – den slags mad der smager af dansk sommer. Meget perfekt!! Nu er jeg en af dem der har smagt nye danske kartofler og søtunge, og føler mig virkelig forkælet. Irma var toppylret næsten hele dagen og efter hun havde brokket sig over ondt i ørerne et gange, gav vi hende – på vagtlægens opfordring – saltvandsnæsedråber imod hendes vilje. Det skulle kunne lette det snottryk der formentlig sidder og presser, og giver hende ondt. Og det skulle måske endda mindske risikoen for mellemøresbetændelse. Vi håber!
I dag har vi både nået at gøre hytten ren og åbent hus-klar, jeg har været ude at svømme, manden ude at løbe, vi har cyklet til Sydhavnen for at besøge gode venner, gået lang tur igennem skov og ved vand og spist is og kigget på både. Det har mildest talt været en perfekt søndag – og jeg glæder mig til tre intense arbejdsdage, og atter en lang weekend i vente. Det er da lige til at klare.
Nu vil jeg lige gå hen og være lidt seriøs og lave de forhåbentlig sidste ting for at blive godkendt til det mest fordelagtige billån. Med lidt held er vi bilejere på onsdag – det blir sgu stort!!
Tagged: besøg, Irma, mad, venner, weekend
